onsdag den 30. januar 2013


30-01-2013

Syg?!?
Ja...
Jeg sover kun en time, så vågner jeg...
Så sover jeg en time og vågner..
Og sådan fortsætter det..
Jeg har ikke været i skole, pga min hjernerystelse.. det er snart 3 eller 4 uger siden jeg fik den.
Men jeg lider stadig af den!
Det pisser mig rigtig meget af!
Men jeg har nok selv været skyld i det.. Da jeg her sidste mandags og indtil i går
Har arbejdet på vores projekt..
Og da vi havde fremlagt igår kunne jeg jo slappe helt af..
Og al smerten kom tilbage.. i dobbel styrke!
Jeg er godt træt..
Og igår fandt jeg så ud af at endnu en veninde cutter..
Jeg er så forvirret!!
Jeg kan ikke forstå noget af det!! :(
HVORFOR FUCK GØR DE DET!!??
Jeg går i spåner..
Selvom jeg er vred og ikke vil ha noget med én som gjorde det..
Og har gjort mig så vred som jeg er for tiden..
Så bekymre jeg mig stadig..
Læser bloggen som han skriver på..
Og jeg sidder der..
Bekymret.. og iskold...
Men hvad skal jeg gøre..
jeg kan ikke komme ud med vreden..
og hvis jeg nogensinde sku se ham igen...
Vil jeg ha min kæreste ved min side..
For jeg har lyst til at pande ham en!
Og der er ingen der ka stoppe mig, ud over min kæreste<3

Men tjaaa...
Suk..
Jeg sidder og falder i staver til Glee som jeg er begyndt at se... -_-
Igår sad jeg og sang godnat sange for min veninde.. :D

Og nu vil jeg finde en ny sang at synge!

tirsdag den 29. januar 2013

29-01-2013

I dag var dagen min gruppe skulle fremlægge om spiseforstyrrelserne:
-Anoreksi
-Bulimi
-Overspisning/tvansspisning (BED)
-Ortoreksi..
Jamen.. det gik skide godt!!
Mine to kammerater..
Lærke og Natascha..
Altså.. de gik fuldstændig i panik.
Lærke kastede op :'( og græd..
Natascha rystede..
Og jeg.. ja.. jeg kunne ik hjælpe...
Vi fik fremlagt.. og vist vores film..
Og jeg er stolt af os..
Vi gik all in i denne opgave..
Dvs.. jeg gjorde..
De legede ånden i glasset mens jeg flækkede af grin over dem..
Nå.. what ever.. vi er færdige.. og stolte..
Jeg har været kølig og irriteret i dag..
Men heldigvis alene hjemme!

Sååå...

mandag den 28. januar 2013

Please don't cut

Dear friend, lover, ex or whatever,
I'm writing you to let you know I hope you feel better.
I know that things are hard, the stress is so much.
And when you reach out, all there are is uppercuts.
And they are the cause for the ones on your wrist.
The reason why you cry, make a ball of your fists.
I understand that you have a lot you go through.
The fact that they yell and your brother would hit you.
And no one gets you, the plastered on fake smile.
The real one has been gone for quite a while.
So your arms bleed, but the blood tells you you're living.
It takes the way the numb feeling these people were giving.
That Razor Blade has become your closest companion.
It relieves all the pain you want to abandon.
Your arms are scared so you think you're unlovable.
But honestly I just want you to feel comfortable.
So please don't cut.
Please don't cut.
I promise you you're loved, so please don't cut.
Right now I see that you're stuck in a rut.
But please don't cut, please don't cut.
And if you feel the need to say you're all out of luck.
I'm just a call away when things get rough.
The fact of the matter is I know you're enough.
So please don't cut, please don't cut.
Put the blade down, it really isn't worth it.
No good will come from a slit up and bruised wrist.
And you cover it, long sleeves so they won't see.
But you can't hide all the hurt and pain from me.
You say you're miserable and there are times you want to die.
But then you pull out a razor and cut while you cry.
It makes you feel human, ans like you're still alive.
But don't you understand that the feeling is all a lie.
You put yourself in danger when you're slicing up your skin.
You're only letting self-hate find it's way in.
I promise you it will get better, but just meet me halfway.
And please throw the razor and pins all away.
I swear that you'll make it, there's no doubt in my mind.
And if you look around, I know it's what you find.
You're gonna feel better once this door has been shut.
Please make me a promise that tonight you won't cut.
So please don't cut.
Please don't cut.
I promise you you're loved, so please don't cut.
Right now I see that you're stuck in a rut.
But please don't cut, please don't cut.
And if you feel the need to say you're all out of luck.
I'm just a call away when things get rough.
The fact of the matter is I know you're enough.
So please don't cut, please don't cut.
They label you, but not a single word is true.
Who cares what the world is saying about you?
They don't know, they just assume.
They're not with you when you're lonely up in your room.
They're not with you when you're begging to up above.
They're not there, when you need a little love.
They don't care, when you have nothing to give.
So who's to say that you even would want to live?
Every life is precious, and that is what I promise.
If we never speak again, I hope you know I'm honest.
You deserve to be happy, and clean from the cutting.
You deserve to be a person who's surrounded with loving.
Every life is precious, and that's something that I promise.
If we never speak again, I hope you know I'm honest.
You deserve to be happy, and clean from the cutting.
You deserve to be a person who's surrounded with loving.
So please don't cut.
Please don't cut.
I promise you you're loved, so please don't cut.
Right now I see that you're stuck in a rut.
But please don't cut, please don't cut.
And if you feel the need to say you're all out of luck.
I'm just a call away when things get rough.
The fact of the matter is I know you're enough.
So please don't cut, please don't cut.
So please don't cut.
Please don't cut.
I promise you you're loved, so please don't cut.
Right now I see that you're stuck in a rut.
But please don't cut, please don't cut.
And if you feel the need to say you're all out of luck.
I'm just a call away when things get rough.
The fact of the matter is I know you're enough.
So please don't cut, please don't cut.

- Mikelwj

18-01-2013

Jeg lavede denne blog.. for at komme ud med tingene..
Jeg har ik tænkt mig at bruge den for at lukke pis ud..
Men fortiden er alt gået godt <3
Jeg er lykkelig..
Jeg har min kæreste..
Mine venner som faktisk kan lide mig..
Min skolegang er blevet bedere..
Jeg lever med truslerne i mit hoved..
Af at folk cutter..
Min veninde er kommet ind i klassen efter at ha været på efterskole..
Jeg er glad for det.. Men hun har det svært..
men jeg har ik ret meget at sige.. andet end at jeg tror det er slut med den lille tøs her..
jeg er vokset op.. og lærer af mine førhenværende fejl..
Jeg fandt mig i alt..
Tilgav alle..
Men sådan er verdenen ikke..
Denne her hører jeg tit..
''gud siger at vi skal tilgive alle.. men hvorfor tilgiver han så ik lucifer''
Ja ok.. jeg orker ik den diskution..
Jeg ka hellere ikke tilgive en som ikke vil tilgives.. vel :D
Nå.. men jeg prøver at komme igang.. (som en slags dagbog I guess..)
Men.. what ever.. :D<3

Denne her går ud til folk som cutter...
Please.. don't cut

tirsdag den 2. oktober 2012

Sorry...

Sorry for being weak..
Sorry for being some one I'm not.
Sorry for everything I've done..
But right now I don't know what to do.
I'm just sitting in the dark.
Forgetting evertyhing I was suppose to do.
I just want to hide..
But don't look after me..
Let me come back when I'm ready.


If I die...If I die, don't cry.
Look at the sky,
And say goodbye.
Hate me...Hate me for who I am,
I don't care.
At least I don't pretend,
To be some one I'm not!

tirsdag den 25. september 2012

Undskyld!

Hvorfor?
Jeg har intet net for tiden..
Pga min mor og bror.!
Men nu..?
Jeg har lidt..
Men kan ikke være i fred mere..

Vi skal flytte..
Alt er gået galt her på det sidste..
Økonomien er helt... helt ude og skide..
Det går så skidt herhjemme!
Men jeg drømmer om at det hus vi så kommer til at bo i..
Er et sted hvor der er en 1. sal..
Med ét værelse..
Så jeg kan have den 1.sal for mig selv..
Jeg orker ik det her mere..
Jeg ville gerne kunne have en pause for det hele..
Men det kan jeg ikke.. :(
Jeg har prøvet..
Men det gik kun i to dage og så lige weekenden.
Men jeg kommer hjem til det samme rod..
Kommer hjem til smerterne..
Kommer hjem til vreden som bare flyver rundt.

Jeg skubber  mine venner fra mig ubevist,
ved at stoppe til mine fritidsaktiviteter.
Jeg vil ikke give dem alt min smerte over på deres skuldre..
Jeg har grædt og grædt over det.
Men hva skal jeg gøre?
Jeg tør ik dele min smerter mere..
De vil heller ikke lytte til mig for tiden..
Siger jeg bare gør det værrer end det egentlig er i virkeligheden.
''Ingen kan hjælpe dig.. så hvorfor sku du så hjælpe mig?''.. det citat husker jeg.
Men det er vel sandt??
Eller er det!?
Jeg har det dårligt..
Men det er ang. hele min familie.. og min barndoms opdragelse..
Jeg har haft en GOD opdragelse..
Men jeg har altid ville hjælpe folk..
ligesom min mor gjorde/gør!
Jeg har taget det til mig..
Og derfor er jeg sådan nu!
Jeg sætter mig selv til side..
Og hjælper andre..
Min bedste ven bor ikke i nærheden..
Jeg har ikke pengene til at tage derop..
Har ikke overskudet...
Måske skulle jeg spørge min kæreste om han vil tage med mig derop..?
Ved ik rigtig :'(
Jeg savner ham..
Men hva fuck ka jeg gøre..
Jeg skuffede ham i weekenden..
Kunne ik komme til hans fødselsdags fest!!!
ALTSÅ!!!
Jeg regner med at finde ud af noget her fredag..
Men hvad?
Aner ik.. ved jo intet faktisk!
Men jeg flygter fra mine venner..
Men kun fordi de er ved at blive trætte af at jeg ik kan smile..
Det er hvertfald det de fleste har sagt til mig..
Hva skal jeg dog gøre...
En af mine andre venner har det virkelig dårligt...
Hans mor flytter fra kæresten.. pga komplikationer osv..
Og ellers har han det bare dårligt generalt.. :'(
Det gør så ondt.. for jeg ka ik hjælpe...
Og alligevel.. Men jeg skal overgå mine grænser og mine skjolde for at gøre det.
Men jeg må gøre det..
For jeg skal ha mine venner tæt på mig igen!!!
BASTA!!
Spejder blir jeg nødt til at holde en pause med..
Og undskyld til dem!! :'(
jeg er ked af det!!
Jeg ved bare ik hva jeg skal gøre mere..

Men jeg kæmper videre..
Kæmper for min familie..
Jeg Kæmper mig igennem dette..
Ik for min skyld..
Men fordi jeg ik kan være andet bekendt mere..!
Undskyld.....