onsdag den 11. juli 2012

Jeg var hjemme to og en halv dag...
Efter jeg kom hjem fra Daniel...
Og så tog jeg afsted igen...
I en hel uge var jeg ved Daniel..
Jeg begyndte at vende mig til det...
Vendte mig til at være der...
Men jeg skulle hjem i dag... Tirsdag d. 10..
Jeg skal til læge Onsdag.. dvs.. i morgen.. eller.. faktisk i dag...
Jeg satte mig på et sæde...
Sad der..
Kiggede på min mobil...
Jeg ringede til min mor...
Jeg snakkede dog lidt med min bror..
De er i sommerhus i Thyborøn...
Han fortalte mig om hvor sjovt det er...
De har ik rigtig skændtes...
De har det godt...
Savner de mig overhovedet?
Jeg ved det ik....
Men jeg savner dem..
Meget..
Og jeg ser dem først på søndag...
Jeg satte mig til at græde i toget..
Fik hjemve..
Ik efter at komme hjem..
Men at komme hen til dem...
At blive holdt om..
At de sidder og smiler..
Om de skændes eller ej...
Jeg er ligeglad nu..
Jeg savner dem..
Elsker min familie...
Jeg elsker min kæreste..
Jeg Savner min Far..
Jeg sidder alene hjemme...
Ser på billedet af ham...
Jeg elsker ham..
Jeg savner ham...
Hvorfor døde han!?

Min ven sagde at jeg ik kan være glad...
Sagde at jeg ik fortjener at hjælpe andre til at blive glad..
Fordi jeg ik selv kan blive glad...
Han sagde jeg er en hykler..
Da jeg fortalte.. at det med at man ik spiser er usundt.
Han sagde at jeg er den sidste der skal sige det...
Men nej.. Jeg er en af de første..
Jeg ved hva det gør ved en...
Kender til det..
Ja måske er jeg en hykler..
Jeg elsker min ven... I do...
Men hvornår bliver dette her for meget for mig!?
Hvornår kan jeg ik mere!?
Jeg tager det tungt..
Det bliver en byrde for mig..
Jeg pisser ham af med min smerte
Han har selv smerte..
Og jeg kan ik hjælpe..
Han lader mig ik..
Jeg blev/bliver kaldt hans bedste veninde...?
Er det sandt..
Jeg savner ham!
Hvornår får jeg nok af det?
Jeg spørger få veninder om det...
De giver samme svar..
Men nej..
Jeg vil ik stoppe...
Jeg kæmper videre...
Jeg vil kæmpe for vores venskab...
Det at han virker til at give op..
Det gider jeg ik..
Jeg må bare få det bedere....
Men han vil åbenbart ik se mig...
Når jeg er lykkelig...
Han vil ik ha det smidt i hovedet...
........ Men der har jeg det jo godt!?
Så lad mig hjælpe der??

Jeg har det svært..
Daniel skal i militæret d. 1 august..
og jeg må ik tage over til ham d. 29-30 Juli..
For der har han næsten vendet sig til at være psykisk stærk....
Og det SKAL man være...
Og jeg vil åbenbart ødelægge det.. :'(
Jeg er forvirret over det...
Vil savne ham så meget!!!

Jeg skal op kl. 8 i morgen...
Burde sove nu...
Jeg savner bare mine katte..
De er begge ude nu...
Ville ik ind...
jeg forstår dem godt..
Siden lørdags til kl. 19.40 her i dag...
har de været inde..
.. :(
Og nu vil de ud..
Men jeg har brug for dem :'(

Øjenlæge i morgen...
Jeg er næsten klar..
Overvejer at tage hjem til Lærke derefter <3
Har brug for at snakke med hende...
Såååå...
Make-up.... den kommer nok ik på....
Jeg ender med at tude foran hende... -_-
Damn....

Men godnat<3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar