Hvis du såre nogen, kan du såre dig selv.

Jeg burde være ih og åhh så lykkelig,

Min eks har det godt,

han smiler og er glad.

Jeg smiler skam ogs,

Men jeg kan ikke gå forbi ham,

når jeg ved jeg sårede ham.

Men det var bedst sårn,

eller?

Jeg er sikker på det var det bedste.

men det er jo kun for mig -.-'

Han ændrede sig for min skyld,

drak ikke,

festede ikke i byen,

for han vidste jeg ikke bryder mig om det

OTL

Jaaa.. det er lidt mærkeligt..

Men han ændrede sig.

Han holdt af mig,

Jeg elskede ham skam også,

af hele mit hjerte,

det endte for hurtigt.

Jeg kunne ikke mere,

havde ikke føelsen mere.

Hvorfor mistede jeg den T_T

Jeg spørger mig selv tusinde af gange.

Men jeg får aldrig noget svar.

Jeg burde møde ham på vejen til skole.

Men da jeg er bange for at bryde sammen foran ham,

kan jeg ikke se ham i øjnene.

Jeg har en gave han gav mig.. <3

Mine venner siger jeg skal smide den ud,

brænde den... </3

det kan jeg bare ikke.

Han...

betyder stadig noget..

hvis jeg turde havde jeg givet ham et kram sagt undskyld..

Og farvel,

for ikk at såre ham endnu mere..

Jeg gjorde det en morgen jeg var til præst..

4 måneder efter brudet...

Jeg gik med min ven Anders,

vi skulle hente noget i Fakta..

og ved Fakta er busstoppestedet..

Og han stod der, jeg så det ikke.

Jeg kom ud med Anders, fra Fakta

Går ud på vejen... En bil kommer kørende lige i mod mig..

O_o

Anders råber at der kommer en bil..

Jeg ser den.... Og hopper til siden..

Jeg ved ikk om det er sandt...

Men jeg så ''Ham''

Rejse sig op, med store øjne da bilen kom farnede mod mig..

Men som altid sker der mig ikk noget..

Bliver bare chokeret..

og sætter mig på fortovet..

lægger mig og kigger på himlen...

Bare ikk når der er folk jeg ikk helt stoler på ved min side..

og der gik en bag ogs.. jeg ikk helt kan lide..

Men Anders sagde at ''Han'' så bange på mig..

der bare satte mig ned...

Øhmm.. nok ikke det bedste at gøre heller....

Anyway..

vil ikke såre ham..

men jeg tør heller ikke sige hej ordentligt.

uden at mit indre skriger..

og at tiden går i stå.

Og jeg kan høre mit hjerte dunke højt.. -.-

Men jeg hørte fra en veninde at han talte med en ven om kærester..

Han fik spørgsmålet..

Skal du ikk snart have en ny kæreste?

Han svarede åbenbart ikke ret hurtigt.

og hans svar var bare med lav stemme,

Det vidste han ikk..

Jaa.. min veninde gjorde mig en tjeneste..

og så gjorde hun mig nysgerrig...

Tænker om han har det godt..

jeg hader at skulle såre ham O_o'

pf...

min mor snakker med hans mor..

hun er nogle gange der ude...

Jeg tør bare ikk selv... -.-'

selvom jeg kan hele huset uden ad i hovedet..

og jeg gerne ville snakke med ham..

Kan jeg ikk...

hahahaha... OTL...

Jeg kalder mig selv en ''KYLLING''

for det er jeg..

han har ændret sig..

ser ked af det ud..

Grrrr..

føler det er min skyld..

Men jeg kan ikke komme sammen med ham igen..

selvom jeg får det at vide fra min veninde... -.-'

Sukk.. hun forstår det bare ikk T_T'

Anyway.. Lad mig nu se om jeg tør møde ham i morgen.. O.o

Øhmmmm???? Auuvv!!! O.o

Så i dag er jeg endelig blevet rask nok,

og kom i skole,

folk kom løbende,

og hoppede næsten op og ned af glæde..?

Det var lidt spooky..

Ej, men de var så glade for at have mig tilbage i klassen..

Og alligevel kunne jeg ikke rigtig være glad..

MEN!!

Vi skulle til Lunderskov Efterskole,

og se en musical,

Uhhh.. det var en god musical,

Man smilede meget,

og så alligevel ikke..

Jeg kiggede mig hele tiden rundt,

kiggede efter nogen,?

Hvem var det jeg kiggede efter?

Jeg ved det ikke selv..

Jeg sad ved siden af de andre piger fra klassen..

De hviskede om drengene på scenen,

og dem der spillede musik.

''Nejjj, hvor er han pæææn, og lækker''

Det sad de og sagde O.o''!!

Øhhhmm..

Jeg synes ogs de var pæne...

Menn? O.o'

Jeg snakker ikk om hvem jeg kan lide med folk.

Det er underligt for mig >_<'

Da forestillingen var slut,

gik jeg med min veninde fra klassen...

Jeg kiggede mig hele tiden over skulderen,

er jeg bleven paranoid??

Hun spurgte hva jeg kiggede efter,

jeg måtte jo svare ærligt og sige,

at jeg ikke vidste det.

Vi stod nu udenfor sammen med min klasse,

Drengene, som pigerne havde snakket om,

kom hen og snakkede med os,

O_o' øhh okay?

Jeg var ved at flække af grin over de andres ansigter,

De skreg næsten op,

Men jeg snakkkede da bare med dem,

med 3 af veninderne bag mig,

stå og måbe,

men jeg snakkede kun med dem,

fordi jeg kendte en pige derfra,

som stod ved siden af,

det var længe siden jeg havde set hende..

Inden bussen kom, skulle de gå,
de skulle være klar til næste forestilling..
Igen begyndte jeg at kigge mig over skulderen.
Lede efter en??
Hvem vidste jeg stadig ikk,
og ved stadig ikk O.o'
Vi skulle desværre med bus direkte hjem,
hjem til lille Christiansfels skole... OTL

men jeg ville gerne have gået lidt rundt,

i Lunderskov,

da det er længe siden jeg er Kørt igennem Lunderskov,

men det måtte vi ikke X_x'

Men ellers grinede jeg hele bus turen hjem,

af mine veninder fra klassen,

de sad og talte om fyrene... OTL

Øhmm jaa,

 de var sååå skuffede over at de havde en kæreste..

Man skulle have set deres ansigtet,

de var så triste.. Lol! X__X

Det var det sjoveste i langtid der er sket..

x'D

Men da vi så kommer til skolen igen.. og får fri 3 timer efter..

Vælter jeg lige ned i en kantsten,

med min skulder.. OTL

Arghhh!!!.

Såå jeg skulle hjælpe mig selv op..

Jeg troede min skulder var gået af led..

Men nope.. den var hel..

Den var varm,

og jeg kan ikk rigtig bruge den

Jeg gik på arbejde,

bed smerten i mig..

Det skulle jeg ikk have gjort.

Jeg skulle bære poser rundt..

og jeg har dem over min højre skulder,

som var den jeg hamrede i kantstenen..

O.o

Arghh!!

Men jeg blev ved..

Efter 2-3 timer på arbejde blev jeg færdig.

Gik hjem og sov,

vågnede til en skulder der hamrede af smerte.. x'D

Dum som jeg er,

lægger jeg mig på min skulder,

og provokere den..

Vågner lidt efter,

hvor jeg ikke kunne bruge den...

Øhmmm Avv???

Jeg provokere den stadig,

bruger den..

Men nu får jeg at vide,

'' DU må da IKKE bruge din skulder, når den gør ondt, lad den hvile!!!!''

Men jeg gider ikke den smerte..

Meeeeeennn

jeg tror jeg bare stopper,

og lader den hvile..

Nu står jeg bare med ansvar for min bror -.-'

Jeg gider ikke!!!
Men min mor tager til Tyskland med en veninde...

Tror bare jeg ender med at hamre min højre hånd- som jeg altid bruger, -

hårdt ned i bordet,

hvis min bror ikke bare går i seng når jeg siger... -.-

Weeeee.......... NOT D'x

Håber at andre får en god aften..

Julen starter nu

JEG er IKKE i Jule-humør!

Burde jeg være?

Yarrhhh..

Jeg for hele tiden at vide at jeg burde.

Jeg blev født Jule-aften

og jeg elsker det.<3

Lige siden jeg blev født,

til sidste år,

har jeg altid været i jule-humør.

Men det er jeg ikke mere.

Jeg kunne løbe rundt og synge julesange,

jeg kunne hoppe og danse,

grine og smile,

mens jeg nu bare har lyst til at tude.

sætte mig ned og græde,

rive alt itu.
Jeg ville ønske at alt var normalt
Denne Jul skal forgå med familien,
Første gang siden sidst..
Men denne gang,
bliver det anderledes :/
Jeg bliver ikke så glad,
jeg kan heller ikke finde gaveønsker..
Jeg skal finde mange,
pga. min fødselsdag,
Men jeg kan KUN finde 1.

Just want to
''cry until it's over''

 

Skænderi eller ej? Det er ligemeget alligevel

Skænderi eller ej,

Det er ligemeget,

men det skal ik gå ud over Mig og andre.

Det er for dumt,

De skændes,

jeg høre på det,

og når jeg så siger de skal stoppe,

er det hele min skyld,

og jeg skal bare blande mig uden om alt,

Men når jeg så skændes,

kommer der sådan en kommentar:

"Gider du ikk godt holde kæft,

jeg gider ikk høre dig råbe.

Gider ikke høre på dig og ____"

O_O'

Så hvis jeg ikk var sur før,

så bliver jeg det da altid der..

Men hvorfor,

Jeg ved nemlig godt,

hvor vred jeg bliver.

Men ender i en strid af tåre.

Jeg ved aldrig hvorfor,

men jeg fortryder,

bider smerten i mig,

men den kommer frem igen,

jeg gemmer den væk,

falder ned på mit værelse,

MEN så kommer min mor ind,

får tårende frem igen,

får mig til at fortryde jeg blev sur.

jeg bebrejder hende ikk..

Men mig selv,

hvorfor er jeg en med let til tåre?

....

så om det er skænderier eller ej?

er ligemeget,

en diskution kan gøre det.



SYG T^T

Lægen i går...
Jeg overlevede da

X____X'''

Sårn da.

Jeg fik at vide jeg havde KOLD-LUNGEBETÆNDELSE!!!

Arghhh...
Jeg gider ikk høre det..

Det er det samme som lungebetændelse,

MEN kunne vare i en måned!!

EN HEL MÅNED!!!

Jeg skal i SKOLE!!
Mennn Naaaaaaiiiiiijjjj.

Jeg skal ligge hjemme under min seng,

Tage min medicin,

som jeg hoster mere af,

jeg hoster så meget,

at jeg nu har fået et sår i halsen,

så der kommer blod med op..

Og jeg kan ikk få noget ned i mig,

Uden det hele kommer op igen...

O_o

FOREVER ALONE!!

Jeg føler mig alene..

ligge hjemme,

sove hele dagen for at bli' rask.

skulle høre på min bror hele eftermiddagen,

uden at kunne råbe ''Hold Kæft''

 For så blir jeg bare ked af det..
 T_T
WHY??
Pffff.

Bare jeg IKKE var så følsom,

når jeg er syg!!..

X___X'

Træættt af...?? hvad??

Jeg får at vide,

at jeg er en ihhh og åhhhh så god en veninde.

Og NU er jeg savnet.

Yeeeaahh right..

Ingen besøg, for jeg skal "Hvile mig og blive rask"
Bare fordi, siden jeg blev født,

har været så meget syg.

Og min klasse har fuldt mig jo.

Er de bange for at jeg er SÅÅ  syg?

Jeg føler ikke nogen omkring mig.

Lader tankerne flyde ud.

Jeg kan ikke hjælpe nogen.

Flipper ud på min mor.

Råber og skriger..

Ender med at sidde på gulvet,

og hive efter vejret,

pga. min hals hæver.

Læge i morgen.

Jeg hader det faktisk.

De skal røre min hals,

og som om jeg ikk fryser nok i forvejen,

så har de ALTID kolde fingre.

Det er åndsvagt,

men jeg har aldrig kunne lide det.

Ved ikk om det er fordi jeg tit har prøvet det?

Min chef er irriteret på min mor,

sammen med resten af min arbejdsplads,

eller irriteret eller ej,

men de mener at det er for dårligt,

at hun ikk har taget mig til læge,

noget før...

Pff.. Det er min beslutning..

Jeg ville ikk.

Vil stadig ikke,

Men nu er jeg træt af at Weine.. -.-

Træt af at hoste,

træt af min hovedpine :c

Træt af min seng....
Vent hvad....

det tror jeg er dumt at være..

O_o'

Anyway.

Nu snakke 1 time med Kira i telefonen.

Endelig...

Nu skal jeg ogs finde ud af gaverne.. -.-

Gaaard,

Jeg hader det..

og har det elendigt. -.-

feelings of a friends or? O_o'

At lave en opdigtet historie,

hvor det handler om to venner,

en pige og en dreng.

Du kan sætte dit eget navn ind i historien.

 Den lyder sådan her:

Han kigger spørgene på hende,

men hun hoster og vender sig om.

Han tager fat i hende, og vender hende om.

Han kigger stadig spørgene på hende,

men hun vil ikke svare ham,

hun er genert.

Han begynder at blive utålmodig,

men venter stadig på hendes svar.

Pigen er syg, men vil ikke sige det til ham,

men han ved det sikkert allerede.

Hun vil gerne svare ham,

men kan ikke danne sætningen.

Hun hoster og føler sig træt.

Han bliver for utålmodi,

og vender sig om og går langsomt sin vej.

Hun prøver at få fat i hans arm,

for at stoppe ham,

men han river sig løs og går bare videre.

Hun føler sig træt,

og er sur på sig selv.

Hun sætter sig ned på jorden udenfor,

Hun sidder i t-shirt og shorts.

og skælder sig selv ud.

Hun vil ikke rejse sig,

for hun var selv ude om det,

hvis hun ikk havde været syg,

havde det ikk sket.

Han får det dårligt med sig selv,

men han vil ikk vende om.

Hun nægter at rejse sig,

og får hoste-anfald

Hun sidder i kulden.

Han vender om, og går hen til hende,

tager sin jakke af,

og giver hende den på.

hvorefter han skynder sig videre.

Hun bliver siddene,

tager jakken af,

hun gider ikke varmes,

når hun var så dum.

Hun rejser sig og går væk fra stedet.

Hun ved ikke hvor hun er henne,

eller hvor hun skal gå hen.

Hun går rundt med hans jakke om skulderen.

Hun fryser endnu mere, 

men vil ikk have jakken på.

Imellemtiden er han i skole, 

han ved ikke hvad hun laver. 

Han tror hun har taget toget hjem,

og ligger og bliver rask.

Men hun går rundt, og spørger om vej,

til hans hjem.

Hun har kun en adresse at gå efter.

Hun ender hjemme ved ham, og sidder ude foran, 

med jakken over benene. 

Hans mor kommer ud, og ser hende,

spørger om hun er okay.

hun svare bare at hun venter på Ham,

der går lidt tid hvorefter hun siger,

at han glemte sin jakke,

og hun giver den til hans mor.

Hun rejser sig, og begynder at gå hjem ad.

Moren standser hende og spørger 

"er der noget galt? Har han såret dig?"

Hun tager imod jakken,

og mærker at hun jo er helt kold.

Men hun hoster ogs, så hun mærker hendes pande.

hun bliver forbavset, og uddryder,

"Jamen lille pus, du er jo brand varm! vil du ikke med ind?"

Hun svare bare at han ikk har såret hende,

det var hendes egen skyld.

men nej, hun vil ikke inden for,

hun skal hjem inden hun blev mere syg.

Hans mor spørger hva hun hedder og hvor hun bor.

hun svare, og griner dumt. og begynder at gå.

Moderen griber fat i hende igen,

" kom nu med ind, du skal ikk rende rundt udenfor alene og så trist."

Hun bliver irriteret. og bliver ved med at sige hun skal hjem.

Moderen bliver ved med at at prøve.

"Men han kommer snart hjem. kom nu med ind,

og vent på ham så laver jeg noget varmt til dig?"

Hun bliver irriteret.. Og siger igen hun skal hjem.

hun begynder at gå.

Hun går hurtigere væk. hun fryser og hoster, men går videre.

Han kommer cyklene hjem fra den anden side.

Han ser Hende og får et chok.

Hans mor råber af ham, så han køre hen til hende,

hvorefter hun råber videre og skubber ham ind i hækken.

Hun vender sig om og ser ham.

bliver trist, tårene triller ned af kinderne af hende.

Hun ser ham i øjnene i 1 sek. inden han flytter hovedet pga. moderen.

Hun går videre, ikk så hurtigt da hun hoster igen.

Han prøver at komme op,

men hans mor bliver ved med at skubbe og råbe af ham. 

Han prøver at få øjenkontakt, men kun 1 sek. ser han hendes tåre.

lidt efter gir han op og bliver liggende helt stille.

Hun kunne ikke bare gå.

hun sidder bag et hjørne, og kan høre alt

Hun kigger derhen, bliver vred, men tør ikk gå derhen.

Han tænker Farvel til hende,

hvorefter han siger

" Mor, hvis du skubber mig En gang til,

så kommer du til at få ondt og fortryde.

Hun er væk nu, takket være dig.

Hun var kommet helt herover, og så ødelægger du det hele.

godt gået!" 

Han rejser sig, går forbi hans mor, der er skræmt.

Han går direkte op i sengen og er trist..

lægger sig under dynen, og lader verden blive ude.

Moderen begynder at græde og køre væk.

 Hun går tilbage til huset. skriver en note hvor der står.

"Undskyld, og undskyld til moderen, for at skabe dette problem. MEN du skulle have lyttet til mig, det gjorde du ikke.. Det er ikke hans skyld, men Min.

Undskyld til dig ogs."

og derefter tog hun hjem...

-Hun lå syg flere uger, var på syghuset.

Efter jeg læste historien.. været med til at lave den

fik jeg spørgsmålet..

Hvis det var dig der var pigen, hvad er Han så for dig?

En ven, eller?

Og jeg havde intet svar på det O_o'

 Smile even when your heart is crying,
kiss the air when you are missing someone,
laugh out loud even when your soul is dying…

Then you’ll feel the love and all the bliss
you’ll be reborn a thousand lifetimes
from endless love and endless kindness...♥♥