Så ligger jeg her..
Jeg er alene..
Jeg har ikke vænnet mig til det endnu..
Jeg er vant til at der ligger en ved siden af mig..
Og bare sover tungt.
Eller holder om mig..
Jeg kan ikke finde ro..
Min mor ser på mig..
Ser på mig som om jeg er mærkelig...
Er jeg så mærkelig..
Jeg er forelsket i min kæreste jo!?
Er det mærkeligt!?
Han har fået mig til at bryde sammen i gråd..
Vi snakkede om fremtiden..
Og han har åbenbart oplevet flere svigt fra ekskærester..
Så han kan/tør ikke lægge en fremtid...
Jeg troede han mente at jeg ikke er den rette..
Jeg troede han mente at jeg ik er god nok..
Jeg begyndte at græde..
Hulke.. mens jeg stammede..
Jeg prøvede at sige.. at jeg ik vil miste ham..
Jeg vil ik miste ham...
Jeg kan ik tænke på det...
Hvis det skulle ske...
Ville jeg såre ham.
Som jeg sårede min eks..?
Jeg kan ik se ham i øjnene..
Og det er bare for meget..
Jeg vil kunne se Daniel i øjnene..
Jeg såre Folk!
Jeg tør ikke se dem i øjnene mere..
Måske tør jeg se Wolter, Trine, Daniel.. og min mor i øjnene..
Det er 4 ud af mange venner..
Jeg er ikke engang sikker på om jeg tør se dem i øjnene..

Jeg er træt af at blive behandlet som jeg bliver..
Mine venner ser mig som den stærke pige..
Som den man kan komme til hvis man er ked af det..
Hvis man vil snakke<3
Det er jeg såååå glad for at høre..
Men hvor mange kommer?!
Der kommer normalt 2!!!!
Sophie ogTrine..
Jeg får intet at vide mere!?
INTET!!!!!!!
Jeg vil gå igennem ild for dem!
Vil komme kl. lort om natten!
MEN JEG MÅ IKKE FOR DEM!
Jeg kan sidder her hjemme i min seng..
Læse om hva der sker i deres liv..
Uden at blive involveret....
Ikke engang i deres glæder...
Jeg får ingen beskeder fra dem!

Jeg skal læse mig frem til viden!
Jeg er bagud i skolen..
Mine sygedage er for meget!
Min lære er bekymret..
Og jeg ved ikke mere hvad der sker.
Nu venter jeg på ugen her starter..
Så jeg kan slutte den hulkende af..
Alene..
Efter min konfirmation!
Helt alene!
Kommer der de folk,
Som lovede at komme..
Bare for at sige tillykke!?
Nope.. det tror jeg så ik liiiige..
Hvis de ikke kommer..
Bliver min dag ikke meget bedere..
Jeg vil glemme mig selv..
Når aftenen er ovre..
Vil jeg kyle mine sko ind i væggen..
Bryde ud i en vrede så stor...
Den er inde i mig nu..
Men kan ikke tillade mig at skrige.
Min mor og bror sover..
Jeg er vred!
Såret!
Hvem behandler en ven..
Som folk behandler mig!?
Folk forlader mig..
Forlader mig bare..

Glæder mig til næste uge.!!
Til om tirsdagen.. d. 8 maj!
Jeg vil vide det!?
Hvis der bliver sagt noget...
Som såre mig..
Skrider jeg!
Så går jeg...
Jeg regner med at der bliver sagt noget..
Som vil slå mig ud..
Og jeg kan ik sige hvad.
Det er en fornemmelse..

Nå..
Men her ligger jeg..
Alene..
Med tårene trillende ned af kinderne..
Med en kat liggende på mine ben.
Med en hulken siddene i halsen..
Med en vrede.. en sorg gemt!
Jeg ved ikk hva der skete..
Hørte en sang..
Så noget som handlede om død..
Det slog mig ogs ud..
Jeg kan kun sige..
At i morgen bliver et helved!
Jeg skal lave dansk.. tysk... matematik... og meget andet..

Skal have fortalt min læge..
Hvor dårligt jeg har det..
Det bliver svært for mig..
Han bliver bekymret..!
Damn..!

Burde sove nu..
Kan ik..
Kan ikke holde tanken ud..
Tanken om at jeg er alene..
Min mor og bror er ikke alene..
Min bror ligger inde ved min mor..
Jeg hader at han gør det..
Virkelig hader det..
Der er ikke nogen særlig grund..
Er ikke jaloux..
Men jeg kan vist bare ikke klare..
At jeg er den eneste..
Som føler sig alene..
Jeg føler at jeg altid skal være den stærke i familien..
Men min mor er stærkest..
Det er jeg jo ikke..
Min stemme knækker over hvis jeg skal tale om ting...
Ting som gør mig ondt..
Jeg græder når jeg er alene..
Jeg er ikke som min mor..
Som kan græde foran folk..
Jeg er som min far..
Lider i stilhed..
Er bedst til at formulere mig i tekst..
(Jeg er ikke sikker på det med at formulere mig i tekst..
Det er ik sikkert min far var sådan)
Men jeg lider i stilhed..
Der skal meget til at få mig til at græde foran folk...
Men min mor.. skal der lidt mindre til..
Et skænderi med en nær ven kan gøre det.
For det går mig altid på..
Ogs selvom det ikke er et skænderi...
Men bare at jeg føler mig svigtet af en..
Det kan få mig til at bryde sammen..
Men kun for mig selv..
Eller foran min mor!
Jeg kan ogs bryde sammen foran en anden..
Meget nemt..
Der skal et par ord til..
Som.. ''Du ved ik en skid..''
Eller.. ''Jeg kan ikke i dag''
Og så er jeg færdig..
Hulker til jeg ik kan mere..
I sær hvis jeg er alene..
Så er de ord.. nogle af de hårdeste..
Men det er langt fra de hårdeste..
Men har ik rigtig hørt så mange..
Men de ord..
Får mig ned med nakken...
På 0,5...
Jeg kan sidde i stuen..
og så skriver personen det...
Så går jeg ind på værelset..
Ja...
Og så sidder jeg der og græder!
Ugen her blíver lang..
Mandag.. I morgen..
skal jeg nok være hjemme..
Pga feber..
Der er arbejde alle dage bortset fra fredag..
Skolen... skal jeg jo ogs passe..
Men.... Fredag skal mit hår klippes.. og lige farves igen..
Fredag kommer min familie.. og nogle venner.
Og skal hjælpe med at gøre klar til søndag... aka.. konfirmationen!
De ender med at stresse mig meget..
Så tror bare jeg vil sidde på mit værelse..
Sove ud..
Hvile..
Dø af sult...
Jeg orker ik at de skal stresse rundt...

Suk... skal op i morgen kl. 6..
Skal hjælpe min bror afsted..
Nårrh jo...
Ham skal jeg ikke se før fredag..
han skal på klasse tur..
Til onsdag..
Og så er han jo i København...
Såååå.. min faster og Onkel.. som nor på amager..
Henter ham onsdag..
Og så er han hjemme ved dem til Fredag..
Hvor de kommer hjem til os..!
Der bliver ro..
Men jeg kan ik klare den stilhed..
her bliver sikkert for stille..
Det gør mig bange..

Nu burde jeg altså sove!!
5 timers søvn skal jeg nå...

Forhåbentlig uden mareridt!

"Jeg føler jeg kæmper en kamp..
En kamp jeg aldrig kan vinde..
Ligemeget hvor meget jeg prøver..
Kan jeg ikke vinde..
Jeg lever kun for at kæmpe videre..
Men i sidste ende vil jeg falde til jorden..
Og ikke rejse mig igen..
Jeg vil ikke overleve!
Jeg kan ikke vinde den kamp..
Den kamp, hvor mine følelser er mine fjender..
Mine venner kan endda være mine fjender..!?
Jeg kæmper imod alle de følelser jeg bære rundt på!
Jeg kender ikke mig selv mere...
Jeg sover ikke nok mere.
Jeg ligger og kæmper i mod det..
Men i sidste ende..
Der taber jeg jo.."
Jeg vil falde til jorden flere gange i mit liv..
Men jeg har mine venner til at samle mig op..
Eller har jeg!?
Jeg ved intet om dem mere!
Folk flytter..
Uden at sige det..
Det står bare et sted...
Men jeg får aldrig en besked om det.
Jeg snakkede i weekenden med min kæreste om det..
Han fortalte mig en masse..
Og jeg brød sammen..
Han sagde at jeg nok mister mine venner..
På et tidspunkt..
Jeg spurgte om min bedste ven!
Er vi ved at gå fra hinanden..
Han sagde.. at det ik er sikkert..
Men... det kan ske..
Det kan nemt ske..
Fortalte ham om vores forhold..
Hva der er sket for tiden..
Han blev overrasket..
Og svarede mig slet ik..
Lagde bare sine arme om mig..
Tørrede mine tåre væk..
Og mumlede.. at vi burde sove..
Jeg lå og græd en del den nat..
Jeg blev helt usikker..
Hvorfor blev han stille..
Han svarede mig aldrig rigtig..
Jeg faldt så i søvn...
Manglede min mobil..
Ville skrive til min bedste ven..
Men jeg har ik fået svar i længe..
Han har ik skrevet..
Jeg vidste ik hva jeg skulle skrive..
Så lod være..
Gad ik begynde at græde igen..
Så faldt i søvn igen...

Hele weekenden har jeg været meget træt..
Jeg sov nu meget..
Men i går.. (lørdag)
Lå jeg og halv sov inde i stuen med ham..
Han passede på mig.<3
Og jeg var træt..
Her i dag... 4 timer inden jeg skulle hjem..
Sad han og spillede et spil..
Jeg sad og så på..
Men faldt i søvn..
Sad i stolen ved siden af ham..
Men lænede mit hoved mod hans skulder..
Og faldt i søvn!
Sad der bare og sov..
Følte mig kvæstet..
Da jeg så kom hjem fandt jeg ud af..
At jeg har feber.!
PIS!
Jeg orker det ik :(
Min lære bliver pisse sur på mig nu :'(

Nå... men tager nok til lægen i morgen..
Og finder ud af hva jeg fejler <3

Denne dag har jeg ikke ret meget at sige om..
Den blev slet ik som jeg ville have den til.

Inden konfirmations forberedelse..
Tog jeg hen på kirkegården..
Hen til min fars grav..
Satte mig på gruset og snakkede lidt med mig selv..
Begyndte at græde..
Og måtte så vente lidt, inden jeg gik hen til præst.....

I skolen, råbte en veninde ud i klassen....
''Line.. hvorfor fanden er du så deprimeret!!''
Og jeg sad der og ville have hun holdt sin mund..
Så jeg ikk begyndte at græde!
Men neij neij..
Hele klassen hørte det.. næsten!

Efter skole regnede det <3
Jeg gik uden jakke igennen regnen..
Og kom næsten driv våd op på arbejdet..
Skulle ud igen, da jeg skulle aflevere et brev..
Men endte med at løbe gennem regnen!
Og kom frem og tilbage på 5 min. :D
Men så kom min chef ind..
Og var gnaven..
Og mit humør blev ødelagt..

Jeg kom hjem..
Gik i bad inden sorggruppe..
Men så ringede min veninde..
Sagde at hun havde lavet om på vores biologi.
Fordi min formulering af teksten..
Åbenbart var for indviklet..!
Og ingen ville forstå det..
Bortset fra mig selv O.o
Jeg blev ret vred.. Men okay..
Lige meget!
Jeg blev bare ked af det..
Og kylede min taske ind i væggen..
(Men hun havde nu kun tilføjet noget.. phew!!)

Kom til Kolding..
Sagde hej til Vibeke og Morten..
Fortalte at Wolter ik kom..
Blev lidt mere ked af det..
Men... lige meget..
Så kom Birgit..
Jeg fortalte hvorfor han ik kom..
Og hun blev sur,.. og snerrede af mig..
Det hjalp jo ik mit humør vel!?
Nej.. blev såret og ked af det..
Jeg skulle snakke..
Fortælle..
Men hun mente jeg sprang rundt i de ting....
Og jeg kunne jo ik snakke om det..
Hun spurgte hele tiden om det samme..
Og jeg prøvede at forklare.
Men hun misforstod mig..
Og jeg kunne ikke selv droppe ud af samtalen..
Hvorfor var der ikke nogen til at stoppe den!? TT_TT
Men jeg overlevede..
Men prøvede at virke sur og irriteret.. (vred)
Men det lykkedes ik..
For Morten fortalte bagefter..
At jeg havde set virkelig trist ud..

Jeg kom hjem..
Begyndte at græde..
Hvorfor skal jeg ogs være så dårlig til at snakke om problemer..
....
Næstegang skal jeg have mine skole opgaver med..
Den ene er om: Min barndomsgade.. hvor jeg fotræller om mit liv.
Den anden.. stil er et essay.. som hedder: før jeg sover..
Den handler om de tanker jeg tænker, når jeg burde sove!
Tør jeg lade Birgit læse det!?
Måske.. måske ik :(
Er bare færdig nu..
Går i seng...
Daniel skriver ik til mig..
Det går mig på :'(
Meget... TT_TT

.....
Flere dage er gået..
Mit liv er gået lidt i stå...
Jeg elsker min kæreste..
Jeg elsker mine venner..
Jeg skændes med mine venner :(
Min familie driller mig med at jeg er forelsket..
Mine mareridt træder tydeligt frem..
Frygten for at miste er blevet større..
Men der sker ik noget...
Jeg føler mig tom..
Helt tom..
Når jeg ligger og putter mig ind til Ham..
Føler jeg at jeg er noget værd <3
Når jeg ser ham i øjnene er jeg helt væk..
Er helt forelsket..<3
Vil ikke lade ham gå :(
...
Har igen i denne weekend været sammen med ham <3
Ihhh.. Tog over til ham fredag..
Med tog...
Jeg var ret genert og mega nervøs..
Det var første gang ever jeg skulle med toget selv..
Og endda skifte!
Men jeg kom til Odense..
Og tog med toget til Ringe <3
Da jeg kom til Ringe, var han ik kommet endnu..
Men så satte jeg mig bare på en bænk og kiggede på byen :)
Hans mor skulle liiiige ind og handle..
Så han måtte gå fra stedet, for at hente mig...
Jeg var ret genert..
Og fulgte med ham..
Tog genert fat i hans hånd..
Og flettede mine fingre ind i hans.
Da vi kom til Lidl..

Var hans mor stadig i gang med at handle..
Jeg var genert..
Og turde ik gå derind..
Så vi satte os på en kantsten..
Og han lagde sine arme om mig..
Og trak mig ind til sig ^w^
Nurrrrhhhh :3
Jeg blev så glad...
Og kyssede ham forsigtig..
Som så blev et langt kys <3
Så jeg puttede mig ind til ham..
Havde savnet ham rigtig meget :(
....... Selvom der kun var gået en uge...
Endelig kom hans mor,
Hun smilede da hun så vi sad sammen på kantstenen.
Vi kørte så hjem.
Og jeg gik ind på hans værelse..
Var ret genert,
Og kiggede rundt,
Han satte sig i en stol,
og trak mig hen til sig..
Og så endte jeg med at sidde på hans skød..
Cute..

Jeg puttede mig ind til ham..
Puttede mig ind til ham..
Talte endnu mere med ham.
Fortalte om min tvivl ang. en veninde..
Han sagde at jeg ik skulle tænke på hende..
Vi så film bagefter..
Vi gik i seng kl. 22..
Jeg var virkelig træt..
Men kunne ik falde i søvn,
Ligemeget hvor meget han holdt om mig..
Kunne jeg ik sove..
Han faldt i søvn og jeg lå og lyttede til stilheden..
Blev meget paranoid..
Men faldt i søvn til sidst..
Drømte om at jeg stod på jernbanen i Odense...
Kunne ikke bevæge mig...
Alt var stille...
Men jeg kunne høre et tog i nærheden..
Jeg var bange...
Meget bange..
Ville ikke sige farvel..
Ik allerede..
Så mine venner gå tavse forbi..
Men ingen lagde mærke til det..
Inden toget ramte mig...
Begyndte folk at råbe af hinanden..
Jeg hørte mig navn blive hvisket..
Hvisket bekymret...
.....
Og så vågnede jeg ved, at Daniel snakkede til mig..
Jeg havde igen vækket ham -_-
Og holdt ham vågen.
Damn..
Jeg faldt i søvn igen,
Da han havde fortalt at han nok skulle passe på mig.
Vågnede ved at han snorkede mig ind i øret...
Men okay..
Så lå jeg og puttede mig ind til ham..
Lod som om jeg sov når han lige vågnede lidt..

Vi stod op kl. 12.
Han fik morgenmad..
Jeg kunne ikke spise noget..
Var ik sulten..
Vi satte os i stuen..
Snakkede med hans mor..
Så tv..
Og lå bare og puttede..
Om aftenen så vi film..
Og da den var færdig.
Skulle vi sove..
Han sagde jeg bare kunne få børstet tænder osv.
Og så kom han om lidt..
Men efter 10 min. kom han ik..
Og jeg endte med at skrive en krævende besked..
Og så kom ham <3
Hehe.. men han drillede mig..
Og lagde sig på gulvet..
Så jeg måtte skubbe dynen ned til ham..
Og tilsidst kom han så op i sengen -_-
Og jeg faldt hurtigt i søvn..
havde ingen mareridt.. x'D
Weeeeeeeee....

Vågnede kl. 11.
Blev pludselig trist... jeg skulle med tog kl. 16.39
Ville gerne blive :(
Men kunne ik..
Pakkede mine ting..
Og puttede mig ind til ham
Til jeg skulle afsted.!
Vi kørte i tavshed til Ringe st.
Og jeg holdt om ham..
Han skulle afsted før toget kom.. :(
Kyssede ham farvel..
Og så ham gå mod bilen...
Blev ret trist..
Det gjorde ondt at se ham gå..
Toget kom..
Og jeg steg ind...
Skrev til ham..
Han var ked af at han skulle afsted før jeg tog med toget :(
Men skrev bare.. at jeg savnede ham..
Blev mere og mere nervøs..
For vidste ikke hvilket spor jeg skulle stå ved.. :(
Men en dejlig veninde hjalp mig <3
Og toget var heldigvis forsinket..
Så jeg nåede det..<3
Kom med toget..
Og der fik jeg det dårligt..
Blev træt....
Og svimmel..
Satte mig på gulvet..
Gad ik de sæder..
Gad ik skulle flytte mig..
Endelig kom jeg til Kolding..
Selvfølgelig var min mor der ik -_-
Typisk..
Men jeg fik købt noget at drikke..
Det første jeg fik at drikke hele dagen..
Det skulle være noget med lidt sukker i..
Så det blev Pepsi max <3
Stod og ventede..
Fik en sms.. hvor der stod noget om at græde..
-_- selvfølgelig smittede det..
Jeg fik tåre i øjnene..
Var træt. og savndede Daniel..
Havde det ik så godt..
Og ville bare hjem..
Min mor kom en halv time efter..

Jeg kom hjem..
Lagde mig til at sove..
Vågnede til bekymrede sms'er fra ham
Havde ik skrevet om jeg var kommet hjem..
-_-
Jeg svarede ham.. og han blev lettet..
Lagde mig til at sove igen..
Glemte aaaallllt om mine lektier..
Så i dag har jeg fået skældt ud..
Og fået ballade..
Har skændtes med René...
Fuck det..
Jeg mister langsomt mine venner..
FÅR INTET AT VIDE MERE....
INTET!!!
Jeg er ikke synsk...
Lorte liv..
Mine venner hader mig vist... :(
Skriver til dem..
Får intet svar -_-
Wauw..
Thanx... Love U 2 -_-

Nå... sorggruppe i morgen..
Håber i det mindste de holder bare lidt af mig :(

Biologi fremlæggelse på Onsdag.. om hjernen..
Vi er ikke klar -_-

Tysk lektier til torsdag.. orker ik...

Fysik fremlæggelse på Fredag.. Er ikke klar!

Matematik aflevering til Mandag...
Kan ik finde ud af perspektiv tegningen...

 

Sidder nu i skolen..
Får onde blikke fra min dansk lære...
Ved ikke helt hvad jeg skal gøre..
Hun er bekymret for mig..
Sidste uge var jeg syg hele ugen..
og nu vil hun have en ordning med mig..
Jeg SKAL komme i skole HVER DAG!
Lige meget om jeg er syg eller ej..
Har kvalme eller ej..
Feber eller ej
Hovedpine eller ej...
Jeg SKAL komme...
Og hvis jeg så får det dårligt,
skal jeg kontakte hende..
Og så må jeg komme hjem,
hvis jeg har det fysisk dårligt.
Hvis jeg ik kan finde hende.
Skal jeg gå ned på kontoret...
Og så må jeg tage hjem..
Men det kan jeg ikke :(
Jeg har aldrig kunne sige at jeg ville hjem fra skole..
Selvom jeg havde 39 i feber..
Jeg er bange for at hun bliver sur,
Sur, hvis jeg nu ik kommer i skole en dag..
Så jeg kommer...
Kommer selvom jeg har 40 i feber...
Selvom jeg er helt vildt svimmel!
Jeg tør ik blive væk..
Og hvis det så ik virker..
-Som hun sagde...
Så ringer hun hver morgen til  mig...
Og siger at jeg skal vågne op..
Og komme i skole!
Min mor blev virkelig sur over den ordning..
Hun mener at min lære hentyder til at jeg ikke kan stå op..
Men det gør jeg jo...
Når jeg er syg..
Står jeg op..
Får tøj på...
spiser morgenmad...
Og ender med at kaste op...
Så jeg ik kan komme afsted....
Min mor blev rigtig sur..!
Virkelig vred...

Men jeg er bare bange for at få ballade med min lære..
Så jeg kommer i skole!
Gider ikke nogle skænderrier...
Jeg bliver sikkert bare sur på hende...
Og det vil jeg ik.. :(
Nå..
Må nok hellere skrive videre på min Dansk artikel... -_-

Jeg er glad for at se dem glade..
Glad for at læse om deres glæde..
..
..
M..men hva med mig?
Hvor er jeg i deres glæde?
Er jeg der overhovede..
Mit navn...
Bliver sjælendt nævnt..
En hentydning til mig kan jeg ik finde...
Men jeg får at vide.. nogle gange..
At jeg betyder meget for dem..
Men nej.. det kan jo ikke passe...
Jeg kan ikke se mig selv i hvad der bliver skrevet...
Kan ik finde mig selv i hvad de fortæller om..
... S..såååå.. hvis jeg er der...
Hvordan ser de mig så...
Jeg får ik rigtig en undskyldning hvis f.eks Mie flippede ud på mig,..
Det får jeg ik..
Men jeg lære at leve med det..
Fortæller ikke mere hvor såret jeg blev..
Siger ikke hvor meget jeg har grædt...
Siger intet..
Lader som om vores skænderri/diskution aldrig er sket..
Måske vente et par dage...
Lade mig selv komme mig over det..
Og så håbe de starter med at skrive..
Prøver at holde en køllig facade...
Men jeg får sjælendt en undskyldning..
Det er nu ogs okay....
For der er da ingen der får skyldfølelse...
Over at have gjort mig ked -_-
(det ik sandt.. men sådan føles det)
...........

Det der er sket i dag...
Det er at jeg næsten blev SMIDT hjem fra skole..
Pga jeg havde det virkelig skidt.. :'(
Men SKAL i skole...
ogs i morgen

Jeg har sovet næsten hele weekenden væk..
Sammen med Daniel <3
Vi er kommet sammen <3
Jeg er så glad...
Savner ham..
Men da jeg så han kørte væk i bussen..
Blev jeg pludselig ked af det..

Jeg gik langsomt hjem..
Ringede til min mor...
Hun ville snakke med mig..
Om noget..
Som Daniel ik skulle høre..
Og som min bror heller ikke skulle høre..
Jeg ville vide om det var slemt eller ej..
-Kunne hun ikke lide ham?
Var der noget galt med at jeg kommer sammen med ham?
Er det fordi han er 18?-
Hun ville ikke sige hvad hun ville snakke om..
Hun spurgte drillende om jeg ik turde komme hjem?
Jeg blev ret ked af det..
Men sagde bare... at jeg var på vej..
Da vi havde spist.. og min bror gik en tur med Chico..
Begyndte hun på sin prædiken..
Om at han er 18.. og jeg er 15..
Og Drenge i den alder.. tænker på noget andet...
End liiiiiige det jeg vil..
Jeg blev virkelig flov!
Fik det dårligt igen...
Sådan har jeg haft det siden natten til lørdag..
Hvor han lå ved siden af mig..
Jeg havde mareridt det meste af natten..
Holdt ham vågen...
Jeg græd... pev... og kunne ik trække vejret ordentligt..
Han sagde det da jeg vågnede kl. 15.00
JEG SOV TIL KL. 15!!!
Og han vågnede kl. 11
Han lod mig sove....
Mens han passede på mig..
Men jeg følte mig syg...
Han sagde at min pande og kinder var brandvarme..
Min mor var/er rigtig alvorlig med dette emne..
Jeg ved ogs godt at hun har ret..
Hun elsker mig..
Og vil passe på mig..
Og jeg har det som hende..
Jeg kan ikk engang snakke om det..
Kan ikk snakke om nogle kønsdele..
Jeg har gjort mig selv til grin i biologi..
Men kan ik snakke om det -_-
Men hun var rigtig glad for at jeg var så glad..

Men da jeg havde snakket færdig med min mor..
Gik jeg ind på mit værelse..
Skrev lidt med Mie og Trine..
Daniel var stadig i toget på vej til odense..
Pludselig skriver René..
Han er forelsket i mig..
Men jeg kan ik lide ham..
Jeg elsker ham som min ven.. og ik andet..
Jeg følte at jeg blev nødt til at sige det til ham...
Jeg ville bare ikke have at han blev ked af det..
Men det blev han..
Han blev rigtig ked af det..
Og pludselig... pludselig skrev han til mig..
Som om jeg slet ikke betød noget for ham..
Overhovedet..
Han skrev koldt til mig..
Ændrede sig pludselig..
Jeg sårede ham... Igen..
Det er sket mange gange..
Men denne gang.. gav han igen..
Han skrev til mig.. som om...
Jeg bare var en lille pige... som intet betød for ham..
Ikke engang som en ven!
Jeg ville skrive til Daniel...
Fortælle hvorfor jeg pludselig var stille..
Og ik rigtig skrev så meget..
Men jeg turde ikke :'(
Jeg spurgte Trine om.. hvad jeg skulle gøre..
Om han havde skrevet til hende..
Det havde han..
Han var slet ikke okay..
Han græd.. græd så meget..
Jeg knuste ham...
Sårede ham rigtig meget...
Han vidste godt..
At jeg ikke ville elske ham..
på samme måde.. som han elsker mig på..
Jeg har sagt det 100 gange til ham..
Men han har håbet..

Jeg føler mig som en dårlig ven!
Selvom Trine, Mie og Morten siger,
At jeg er en ''Fantastisk person...''
Og at min far ville være stolt af mig..
osv... Så føler jeg mig dum og ond...
Jeg ved ikke.. Om der er andre der kan lide mig...
Jeg føler mig sjælendt elsket...
Som ven eller kæreste.. det er ligemeget..
Jeg ved ik hvad der er galt..
Men jeg har det så dårligt...
Psykisk altså...
Jeg ved ikke om jeg har gjort noget galt..
Men jeg er bare ked af det..
Er rigtig sårbar...
På onsdag skal jeg til psykolog igen..
Vi skal se billeder af min far der...
Men jeg føler mig ik klar..
Lovede min psykolog at se billederne igennem...
Inden onsdag...
Men har ikk fået det gjort :(
Tør ikke... tør ikke finde roden til alt min smerte...
Jeg tør ik :'(
Er bange for det...
Hvorfor føler jeg mig alene..?
Jeg er ikke alene..
Jeg ved at Wolter er der for mig..
At Mie, Trine, Daniel, min mor...
ja.. der er flere der er der for mig.
Jeg skal bare turde at snakke med dem..
Og jeg burde sove nu :(
Burde ikk holde mig selv vågen..
..... Men jeg prøver at holde tårene tilbage..
Holde chokket over hvor få mennesker jeg stoler fuldt ud på!
D..det er kun... kun 3 eller 4 :'(
Den gør ret ondt..
.. Men jeg overlever nok...

Mig:*sidder på gulvet og smiler*
Mor:''Line... du skal ryde op til han kommer i morgen!!!''
*Hun går ind på mit værelse*
Mig: ''Jamen jeg har ryddet op -_- ''
Mor:''HVORNÅR GJORDE DU DET!?''
Mig: *sidder og får kvalme....* ''I nat da jeg ikke kunne sove!?''
Mor: *går irriteret ud af mit værelse*
Mig..*sidder stadig og og smiler lidt... skriver med nogler venner via sms..*
----------------- En besked tikker ind -------------------------------
Og smilet forsvinder...
Jeg lægger mig bare til at sove på gulvet nu..
Efter jeg har undskyldt over for min mor -_-
Og efter jeg har tøret tårene væk -_-
Ihh altsååå!! Tude prinsesse :(

Jeg ved ikke liiiige helt hvad der foregår mere...

Fredag d. 6. april:
Det var min fars fødselsdag...
Jeg skulle have været sammen med Ham..
Men han blev syg.. og kunne ikke komme..
Jeg var ret ked af det..
Sov det meste af dagen væk..
Tænkte meget på min far..
Hvor jeg dog savner ham!
Vi tog ned på kirkegården,
da vi havde købt en rose..
Jeg havde glemt at printe Wolters hilsen ud..
(selvom jeg ville have gjort det... og lagt det ved min fars grav)
Nå... Men vi tog derned..
Det regnede.. min mor var trist..
Og jeg havde ''glemt'' min jakke hjemme..
Men så gav vi os til at synge fødselsdags sang for min far.!
Og vi kom hurtigt til at grine, da en ældre dame kom gående forbi os...
Hun kiggede lidt mærkeligt på os.. men smilte så.
Da vi endelig kom hjem gik jeg med min mor ud i haven..
Vi skulle lave nogle bede om... så der kommer græsplæne i stedet for..
Så det brugte vi aftenen på..
Selvom det regnede, kunne vi ikke lade være med at pjatte lidt..
Jeg skrev med Ham.. Og vi aftalte... (da min mor gav mig lov)
At jeg kunne komme over til ham Lørdag..
Weeee jeg blev rigtig glad... :)
Men senere blev jeg meeega nervøs..
Kunne ikke sove..
Skrev til folk... som kaldte mig kylling OTL
Men jeg lå og ''snakkede'' med min far..
Og pludselig faldt jeg i søvn...

Lørdag d. 7. april:
Stod op kl. 7.30
Vi skulle køre til fyn kl. 9..
Og jeg skulle lige nå i bad -_-
Jeg skulle over til ham..
Og jeg var mega nervøs...
Han sov stadig kl. 9.30...
hvor vi var på fyn..
Og jeg blev mere nervøs!!
10-15 min. inden vi kom...
Vågnede han...
Og jeg var helt rød i hovedet..
Min mor drillede mig..
Og spurgte om hans forældre ikke bød på te..
Jeg SKULLE spørge..
Og iiih jo... det gjorde hans far skam..
Sååååå... min mor og bror kom med ind..
Jeg var ret genert..
Og kiggede smilende (rødmende) på ham...
Vi fik te.. og min mor gjorde mig flov...
Ævlede løs.. Mens jeg kiggede flovt ned...
ENDELIG tog hun hjem..
Og jeg gik sammen med ham ind på hans værelse..
Han spurgte hvad jeg ville..
Og jeg var såååå genert..
Og vi endte med at se film..
Jeg puttede mig ind til ham..
Og han holdt om mig..
Vi snakkede lidt..
Og bagefter filmen hørte vi musik..
Han faldt i søvn.. -Sødt-
(han var jo syg.. T_T )
Men jeg lod ham sove..
Og faldt selv lidt hen....
Men bum.. så var klokken 16..
og min mor kom og hentede mig :(
6 timer var gået... på ingen tid...
Snøft..
Jeg kom hjem..

Og faldt i søvn..

 

Søndag og mandag..:

Gik sådan set på at hjælpe i haven...

og gå tur med en hund, som hedder Luna :D

Som endte med...

- Ondt i ryggen..
- Ondt i knæet..
- Kvalme..
- og meget mere!!

Tirsdag er nu ovre..
Jeg havde kastet op flere gange natten til tirsdag..
Kunne ikke finde mine kvalme piller..
Så de kunne ik hjælpe..
Jeg blev hjemme fra skole..
Tog på arbejde..
Og i sorggruppen..
Jeg gjorde Wolter bekymret...
Da jeg gik igen..
Han troede han havde gjort mig ked af det...
Men jeg følte mig bare pludselig tom...
Og kunne ikke klare at se ham i øjnene..
Jeg blev såret over hvor dum jeg var..
Jeg gik udenfor..
Og satte mig ned..
Jeg frøs helt vildt..
Men vendte mig til kulden efter lidt tid..
Og så døsede jeg lidt..
Alt blev stille...
Og jeg kiggede lidt rundt..
-jeg har haft problemer med synet her for tiden..
Og det blev lidt sløret for mine øjne..
Og jeg blev igen træt....
Har ik sovet så meget i løbet af ferien...
Men pludselig kom Wolter...
Han virkede glad...
Men så rigtig bekymret ud...
Selvom han blev pjattet...
Var der noget i hans øjne..
Som gjorde mig bekymret..
Men Morten og Vibeke kom..
Og jeg turde ik gøre Wolter ked af det lige der...
Så jeg kom til at grine selv..
Og skubbede bekymringen til siden..
Men prøvede at holde øje med hans reaktioner i løbet af aftenen...
Men jeg blev bare mere træt...
Efter maden skulle vi ind i kirken..
Birgit ville læse en historie for os..
Fra det virkelig liv..
Om hvordan pigen Laura mistede... sin far..
Jeg lyttede ikke rigtig efter...
Overskriften gav mig kvalme...
... det var noget ala
''det skræmmer mig at jeg kan glemme ham''Og straks gik smerten i gang..
Jeg føler selv at jeg glemmer min far..
Glemmer minder..
Glemmer hvordan hans stemme var
Hvordan han så ud.. osv..
Hvordan kan jeg dog gøre det!? O.o
Så jeg hørte kun lidt efter..
Da vi skulle sige hvad vi kunne genkende fra os selv..
Sagde jeg det jeg havde hørt...
Bagefter satte vi os ind i et andet rum og snakkede..
Jeg lænede mig ind til Wolter..
Men skulle snakke først..
Så det måtte jeg ikke -_-
Jeg kunne ikke rigtig få mig selv til at fortælle om mine søvnproblemer..
Som min lære, sundhedssygeplejesken, psykologen og min mor er bekymret for..
Min psykolog så vred ud..
Da min mor fortalte om det..!
Damn OTL
Men kunne ikke sige det..
ikke efter jeg fik at vide..
At jeg ingen venner havde.. -de andre fra sorggruppen sagde det...
Bortset fra Wolter og Camilla. som ik var der..-
Det gjorde ondt at få at vide..
Og jeg har svært ved at snakke om smerten,
Når jeg føler mig tom og ynkelig....
Da Wolter skulle fortælle det..
Blev jeg igen bekymret...
Stille.. træt... og følte mig lille...
Alt den smerte :(
Jeg ser ham kun hver anden tirsdag...
Og jeg savner ham meget...
Men jeg er aldrig god til at hjælpe ham...
Jeg kan ikke bare tage toget hjem til ham....
Uden at skulle en kæmpe omvej..
Jeg ville hjem til ham søndags.. Bare for at se om han var okay..
Men hans far vil ik have det..
Og jeg vil ik koste Wolter nogen smerte...
Så jeg blev væk.....
Er bare bange for..
At jeg nu altid skal blive væk..
Væk fra hans hjem...
Bare fra hele byen... :(
Men det vil jeg ik...
Men jeg er ikke nogen hjælp...
Jeg kan ik bare komme og hive ham hjem til mig...
Uden han får ballade...
Jeg kan ik bare komme uden at jeg skal snakke med min mor om at hun køre mig..
Jo jeg kan cykle.. 33 km ca..
Jeg gjorde det.. hvis mit knæ kunne klare det..
Men til hvad nytte..
Jeg kan ikke hjælpe...
Jeg kan aldrig finde ud af det...
Uden at blive ked af det selv.

Men da han skulle snakke..
turde jeg ik lægge mig ind til ham..
Så ville det sikkert bare forhindre ham i at få snakket ud..
Så jeg lod bare min arm ligge sig mod hans
-hov skal hilse fra min kat.. som gerne vil have opmærksomhed nu <3-
Men da han var færdig med at snakke..
Lagde jeg mig ind mod ham...
Og følte mig tryg...
Men bekymret...
Da jeg skulle hjem...
Gav jeg Morten, Camilla, Mette, Vibeke... Tror ík jeg så Freja O.o ....
nå.. men jeg gav dem et kram :D
Og derefter gav jeg Wolter et kram, og et kys på kinden<3
Hehe....
Jeg smilede..
Men da jeg kom hjem...
Kom jeg i tanke om.. jeg havde glemt at sige undskyld til ham..
Og det har jeg gjort nu...

Nå.... Jeg må hellere give min kat opmærksomhed..
Eller nok hellere prøve at få sovet..
Men han ligger på min dyne -_-
Så sover nok bare uden dyne i nat OTL

J..jeg burde have vidst det!!
Hvorfor er jeg så godtroende!?
Jeg troede virkelig på det..
Jeg havde samlet alt det mod jeg kunne finde..
Til at invitere ham hjem til mig..
Han sagde ja...<3
Jeg blev virkelig nervøs for det.*
Gik rundt og snakkede med min mor om det!
Jeg var så glad...
Glædede mig sådan til han skulle komme!
Talte med ham hele tiden..
Skrev hele tiden med ham...
Var såååå glad<3
Glædede mig til fredag!

Men sådan skulle det ikke ende vel!?
Nej!
I går.. omkring kl 16...
Gik alt galt!
Jeg kom i tanke om at det var min fars fødselsdag fredag!
Jeg begyndte at skændtes med min mor.
Fik kl. 21.16 at vide at han er blevet syg..
kl. 21.50 skriver han, at han nok ik kommer..
(Jeg begyndte at græde..
Men jeg har ik skrevet det til ham....
Så bliver han bare endnu mere ked..)
Jeg gik udenfor... ville pøve at pine mig selv..
(så jeg ikke hele tiden begyndte at græde..
Så sad derude i minus 3 grader.... iført mit nattøj! (t-shirt og shorts)
Frøs MEGA meget!
Da klokken blev 23.00 satte jeg mig på værelset.. skrev med ham..
Prøvede ik at fortælle ham at jeg var ked af det.!
Det lykkedes....
Men jeg planlagde..
At hvis jeg ikke skulle noget Torsdag ( i dag )
Ville jeg pine mig selv...
Jeg havde tænkt mig at tage min cykel...
Og cykle af H******** til der ud af...
overvejede at tage til Lunderskov.....
Og så tilbage igen...
Minde mig om hvor meget jeg savner folk!
Jeg ville kunne mærke smerten i mit knæ, når jeg kom hjem igen..
For så ville jeg kunne forstå hans smerte..
Selvom han bare er syg...
Men han er aldrig syg...
Det sker så sjælendt!
Så som han sagde...:'' HVORFOR NU!? Hvorfor lige nu!?''
......... :(
Så jeg kan forstå at han har svært ved at være syg :(
Så derfor ville jeg gøre det....
.....
Men her til morges vågnede jeg...
Vågnede efter et mareridt...

Det var fredag...
Jeg havde siddet på min seng....
Han kom jo ikke.. han var syg..
Lå hjemme i sin seng...
Jeg valgte at gå en tur i byen...
Pludselig vælter jeg over noget...
Og vælter ud foran en bil..
Men billedet skiftede..
Jeg var i Kolding...
Stod på banegården..
Helt alene.... Jeg var bange...
Jeg skulle åbenbart med et tog...
Billedet skiftede og jeg var på toget...
Jeg stod blandt skygger...
Store høje skygger...
Jeg stod og var bange...
Bange for alle de skygger...
Men når jeg prøvede at bevæge mig væk..
kom de bare nærmere, og nærmere...
Og jeg gav op.. satte mig ned..
Satte mig til at hulke..
Igen skiftede billedet...
men på en anden måde end før...
Jeg var stadig på toget...
Men det kørte rigtigt stærkt..
Jeg så ud af vinduet..
men pga farten kunne jeg ikke se noget!
Og så stoppede toget..
Jeg var i Odense..
Jeg var bange...
Men blev ked af det..
Hva lavede jeg i Odense....
Jeg ville hjem!!
Men igen skiftede billedet..
Jeg var i Ringe.. O.o
Jeg sad ved gymnasiumet..
Gemte mig væk..
Og der... der kom han gående!! O.o
Han gik sammen med en kammerat..
H..han havde sagt han var syg!
Men han gik lige der :(
Jeg kiggede på ham...
De stod stille..
Og grinede højlydt...
Det var overskyet... og små regnede lidt..
Han lagde ik mærke til mig...
Før jeg brød sammen og løb grædende derfra...
Billedet skiftede...
Jeg løb stadig... Men kunne høre nogen bag mig...
Jeg blev bange... og løb bare videre...
(Det er helt sygt hvad man kan i drømme...)
Jeg kunne pludselig hoppe op på et biltag.. og videre over et stakit...
Men igen skiftede billedet..
Og jeg stod på Ringes station...
Helt knust...
Han kom gående mod mig...
Og jeg stillede mig ved kanten.. hvor toget skulle komme....
Men han blev vred..
Gik imod mig med et vredt udtryk..
Men igen skifter billedet..
Jeg ligger på en bænk..
Men mit hoved ligger i hans skød..
Jeg kigger lige op på ham..
Og lukker øjnene igen...
Billedet skifter..
Jeg var i toget... på vej til odense....
Med ham ved min side...
Jeg kunne ik lade være med at smile...
Jeg puttede mig ind til ham<3
Og han lagde sine arme om mig
Billedet skiftede..
Og jeg var alene i Kolding igen...
Billedet skiftede igen....
Og jeg sad alene på mit værelse...
.....
Så vågnede jeg..

Efter dette mareridt...
Blev jeg meget ked af det..
For jeg endte alene..
og i morgen.. sidder jeg alene igen.. :(
.... Jeg falt i søvn igen..
Og vågnede igen kl. 13.20...
Jeg overvejede at cykle efter jeg havde taget mit tøj på...
Men jeg ville ikke kunne nå, at cykle frem og tilbage.....
inden det blev mørkt.....
... Og jeg tør ikk cykle i mørke...
....
Og min mor ville heller ikke lade mig cykle.. :(
Så endte med at hjælpe min mor i haven....
Fik hovedpine med vilje...
Nu.. hvor jeg jo ik kunne blive træt....

Men nu sidder jeg så her...
Nede foran vores indkørsel..
Har vi noget træ...
Som vi har fået fældet..
Men vi kan ikke få det løftet selv...
Da det er rigtig tungt...
Men min nabo så 3 biler stjæle noget af det træ..
og da han så gik derned for at se hvad der skete..
Skyndte de sig at komme ind i bilerne og køre væk...
Og derefter gik min mor og bror igang...
De slukkede alt lys i huset..
Tog jakker på...
Min bror blev helt.. bange... men ville ikke indrømme det..
Jeg blev ret irriteret på ham...
og snerrede af ham... da han hentede hans softgun...
Og lagde den i sofaen... -_-
Nøj hvor blev jeg irriteteret!
Men de gik så udenfor...
Min bror satte sig helt hen til hækken...
Hvor han selvfølgelig er HELT synlig..
OFC!!! OTL
Men min mor fik ham i skjul igen -_-
-Jeg sad indenfor i vindueskarmen,
med persiennen for vinduet. så de ik kan se ind.. Men jeg kan se ud-
Men min mor og bror stod derude..
pludselig kommer en sort varevogn kørende..
Han holder på den anden side af vejen.. ligeforan vores hus..
Der holder han i ca 10 min.
Hvor han derefter køre videre...
Men vender længere oppe af vejen..
Så han kan holde liiiige foran vores hus...
Jeg kiggede ned på bilen...
Personen i bilen... (tjaaa som jeg kalder ''han/ham''
Han sad og snakkede i telefon..
Mens han kiggede på træet... og op på huset..
Jeg holdt vejret..
Og ventede på der skete noget..
Min mor kravlede hen af jorden...
- Igen blev jeg ret irriteret-
Og hun fik fat i nummerpladen...
Lidt efter...
Kørte han lidt væk igen..
Han kørte ud i rundkørslen..
Og ind af en vej..
Men vi kunne stadig se ham..
Han var omkring 400 meter fra vores hus...
Jeg fik gåsehud..
Men sad stille..
Jeg sad og rystede....
Skrev til to eller tre personer..
Fik kun svar fra en..
Som bare skrev..
''Du må ik være bange''
Tak...
Men jeg blev bange...
For flere biler kørte pludselig rundt...
Nogle sænkede farten..
Andre gassede op...
Men så kunne jeg høre min mor snakke med en..
Hun snakkede med politiet...(i telefon)
De ville holde øje med den bil hun havde set..
-Og vi har lige set politiet køre forbi vores hus-
Imens min mor snakkede med politiet...
Kørte varevognen..
Den vendte om...
Og kørte ind i rundkørslen..
Jeg troede at den skulle ind ved os..
Men den tog den første afkørsel...
Phew...
Jeg Besluttede mig at gå udenfor til min mor og bror...
Min nabo stod og snakkede med min mor...
Og til sidst gik vi ind..
Jeg har besluttet mig for at sove i stuen,...
selvom jeg ingen søvn får..
Jeg kan høre alle bilerne der køre forbi..
Hvergang jeg får en sms..
Sidder mit hjerte helt oppe i halsen på mig..
Og jeg får lyst til at gemme mig under dynen TT__TT
Jeg er meget bange..
Min bror sover ved min mor i nat..
Og jeg.. jeg bliver i stuen..
Hvis de kommer..
Kalder jeg endten på min mor..
Eller går ud og snakker med dem..
For så dum er jeg..
Og jeg går der ud..
I mit nattøj..
Med min mobil i hånden..
Og intet andet..
Helt forsvars løs..
Gider ik det pjat med at skulle have noget at beskytte mig selv med..
Sååå.. forhåbentlig..
Er det godnat herfra<3

I går skulle min mor, bror og jeg til Tyskland...
For at handle i Fleggaard...
Tjaaa.. Det startede med at jeg stod op kl. 11.03
Jeg skyndte mig på arbejde..
Var der kun i en halv time!
Dejligt... Men det var kun pga. ferien
Men da jeg kom hjem...
Skulle vi finde ud af en adresse...
Men det fandt vi så ik...

Da vi kørte på motorvejen skulle vi dreje op til opkørslen ved Padborg..
Men... NAAAAIIJJJJ!! Det mente min mor ikke..
Og selvom jeg blev ved, og ved med at sige vi skulle dreje her..
Så nej!! Selv da min bror sagde vi skulle dreje... Så NEJ!!!!!
Så vi fortsatte ligeud.....
Så vi endte med at køre på motorvejen i Tyskland.. Og kunne ikke finde rundt..
Så ved første afkørsel.. Kørte vi af motorvejen...
Og kørte så ned på motorvejen igen...
Så vi kørte mod Danmark igen!
Vi drejede af ved padborg..
Min mor var meget provokerende!

Da vi så kom til Tyskland og skulle til at finde Fleggard...
Begyndte min mor og bror at snerre af hinanden!
Og IGEN kørte vi forkert!!!
Og skulle vende om... IGEN!!!

Da vi endelig fandt Fleggard....
Var der meeega mange mennesker,
Og det kunne min mor sleeeet ikke klare!!
Hun flippede i bilen...
Blev helt stille... Næsten hvid i hovedet!
Og hun begyndte at stresse og snerre af mig!
Og jeg gik bare målrettet mod det vi skulle have!
Men hun blev irriteret...
Efter TO TIMER... Skulle vi hjem igen!
DEJLIGT!!!!
........
Eller skulle vi??
Nej.. Vi skulle besøge nogle venner i Padborg..
Altså det var hyggeligt!!
Men jeg var træt..
Og pludselig snakkede min bror om noget som Daniel havde skrevet....
Og han blev helt rød i hovedet!
Og jeg fandt ud af at han havde taget min mobil....
Og han havde læst mine beskeder!!!!!

På vej hjem kørte hun IGEN FORKERT!!!!!
Hun lyttede slet ikke til hvad jeg sagde!!
Og jeg sad med Gps'en!!!
Så vi snerrede af hinanden!
Og jeg satte mig på bagsædet da vi holdt stille...
Og lagde mig til at sove...
Men min mor sad og brokkede sig HELE vejen!!...
Over alle de billister, som overhalede lastbilerne...
Hun mente de kørte FOR LANGSOMT!
Og selvom jeg sagde..
"Så sænk dog farten!!! Du køre jo alt for hurtigt?!??
Det er ikke alle folk som køre for hurtigt!!"
Men hun fortsatte med sit brok -.-

Og da vi kom hjem...
Var alt godt igen..
Mente hun og min bror da -.-
Men vi satte os til at se en film....

Og i dag...
Er alt glemt..

Jeg tog mig sammen....
Snakkede med ham...
Og nu.... KOMMER HAN PÅ FREDAG!!!
:D wow.... Jeg glæder mig såååå meget <3
Men jeg har ikke kunne skrive med ham :(
Hans mobil kunne ikke modtage beskeder eller opkald...
Og han blev mere og mere trist :(
Troede han havde gjort/sagt noget forkert..
Og jeg blev så frustreret..
Og endte med at skrive til hans mor....
Tror endda jeg skrev til hans far!! O.o
Men han blev helt flov da han fandt ud af...
At jeg ik var sur...
Han mente han havde ydmyget sig selv :(
.....
MEN NU!!!
Nu kan han endelig modtage beskeder og opkald igen<3
.............
Nu venter jeg bare på at det bliver fredag!!!!!