Jeg er glad for at se dem glade..
Glad for at læse om deres glæde..
..
..
M..men hva med mig?
Hvor er jeg i deres glæde?
Er jeg der overhovede..
Mit navn...
Bliver sjælendt nævnt..
En hentydning til mig kan jeg ik finde...
Men jeg får at vide.. nogle gange..
At jeg betyder meget for dem..
Men nej.. det kan jo ikke passe...
Jeg kan ikke se mig selv i hvad der bliver skrevet...
Kan ik finde mig selv i hvad de fortæller om..
... S..såååå.. hvis jeg er der...
Hvordan ser de mig så...
Jeg får ik rigtig en undskyldning hvis f.eks Mie flippede ud på mig,..
Det får jeg ik..
Men jeg lære at leve med det..
Fortæller ikke mere hvor såret jeg blev..
Siger ikke hvor meget jeg har grædt...
Siger intet..
Lader som om vores skænderri/diskution aldrig er sket..
Måske vente et par dage...
Lade mig selv komme mig over det..
Og så håbe de starter med at skrive..
Prøver at holde en køllig facade...
Men jeg får sjælendt en undskyldning..
Det er nu ogs okay....
For der er da ingen der får skyldfølelse...
Over at have gjort mig ked -_-
(det ik sandt.. men sådan føles det)
...........

Det der er sket i dag...
Det er at jeg næsten blev SMIDT hjem fra skole..
Pga jeg havde det virkelig skidt.. :'(
Men SKAL i skole...
ogs i morgen