.... Ved ik hvorfor.. (selvfølgelig ved jeg hvorfor)
Har kylet mine puder ind i væggen den sidste halve time..
Grædt lydløst.

Prøvet at trække vejret normalt..
Trække vejret uden det gjorde ondt i mit bryst..
Råbt af min lillebror som hele tiden går mig på nerverne..
Ungået at skrive til folk..

Har givet dem en kort besked..
Og nu har jeg 10 ubesvarede opkald..
23 sms'er..

(det er meget for mig.. efter en halv time.. når jeg ik har svaret)

Har overvejet at kyle min mobil ind i væggen..
Men det ville være dumt!
Meget dumt..... -_-
..Låste mig inde på toiletet..
-Det eneste sted.. hvor jeg kan låse døren...-
Lod min mobil ligge inde på værelset..
Under min dyne.. så jeg ikke ville høre dem..
Krummede mig sammen..
Lod tårene glide ned over mine lektier..
Som for i øvrigt skal være færdige i morgen..
Og jeg er laaaaangt fra færdig!
Jeg kan ik holde min kæft..
Såre folk..

Kommer til at svare dem kort!
Svare forkert...
Jeg tænkte hele tiden..
At mit liv var ligemeget..

Blev vred på mig selv..
Tænkte på min mors gamle veninde.
Som lige havde begået selvmord..
Lukkede øjnene..
Forestillede mig måden hun gjorde det på..
Forestillede mig i hendes sted..
Smerten i hendes sind..
Bevægelserne..
Fra at hun så toget..
Til hun sprang...
Til hun blev ramt..
Åbnede øjnene..

Og blev endnu mere vred på mig selv...
Har haft nogle dårlige uger for tiden..
Men hvorfor slår det mig ud... Netop nu?
(jeg ved det jo godt inderst inde)

Gik i bad...

Prøvede at lade være med at græde...

Gav op og gik ind på mit værelse..
Gik inde i stuen..

For at hente mine lektier.

Skældte min bror ud..
Uden grund og med tåre i øjnene..
Tog en dyb vejrtrækning..
Vente mig om og gik tilbage til mit værelse..
Tænkte på hvad jeg havde fået at vide..
Hamrede min hånd ind i væggen..

Tændte min computer...
Gik på msn..
Ville skrive med en..
Og fortrød meget hurtigt..
Loggede af i det sekund jeg kom på..
Ville gå på facebook..
Men kan ik tage mig sammen...
Satte meget højt musik på...
Ignorere min migræne...
Håner min egen feber...
Sætter mig i t-shirts og shorts på..
I vindueskarmen..
Åbner vinduet helt op..

Kigger ud i mørket..
Mærket feberen beskytte mig mod kulden...
.. Jeg.. jeg er ynkelig!!
Selvfølgelig begynder jeg at græde igen..
Det er bare typisk mig :'(

Typisk!!
Jeg tror jeg 'prøver' at tage mig sammen nu..
og få lavet mine lektier..
Så må tårene vente til jeg går i seng.. TT__TT
Vente til jeg ikke orker mere..
vente til jeg skal sove..
Vente til jeg er mest sårbar!
Jeg burde sige undskyld..
Til min bror.. :c
Jeg gør det om lidt når jeg er færdig med at tage mig sammen..
Bu...burde også sige undskyld til ham..
Fordi jeg var/er dum T_T
M...men hvorfor??
Hvorfor skal det altid ramme mig så hårdt..?