.............
Hvorfor skriver jeg ikke til fok mere..
Jeg savner dem...
Kan aldrig lade være med at tænke på dem...
Bliver hele tiden ked af det...
Kommer til at savne dem endnu mere...
Bliver hissig.. Vred... Såret..
De skriver ikke til mig..
Jeg er både lettet...
Men ogs såret...
Jeg er ALTID den som skal starte en samtale..
Skal altid skrive til dem...
Og hvor lang bliver den samtale??
Ik ret lang...
Højst 4 sms'er fra personen..
Og mig.. Jeg kan komme op på 10 sms'er ...
Er jeg ik mere værd?
Er jeg slet ik savnet??
Er det kun mig der savner folk?
Det er altid (næsten) mig der siger..
"jeg savner dig"
Jeg får det sjælendt at vide....
Men... Så an det da også bare være ligemeget...
Hvis jeg ikke er noget værd....
Så burde de sige noget!
I stedet for at sige... At de holder af mig..
(når vi ses)
Jeg ved det ikke mere...
Savne dem endnu mere..
Læser deres blogge...
Læser deres status opdateringer....
Men nej...! Der er intet...
Det får mig til at længes efter dem!
Ville ønske jeg kunne være en bedere ven...
Jeg gør folk sure...
De synes jeg er irriterende..,
De synes jeg er deprimerende...
De synes jeg er 'emo'
De synes jeg skulle droppe mit job..
De synes jeg skal komme videre...
Komme videre... Glemme min sorg!
Tage mig sammen!!
Hvorfor kan de så ik sige det til mig!!!
TIL MIG!!!!
face to face!
Arghh!!!
Hvis de ikk gider være mine venner..
Så sig det...!!
Lad mig bryde sammen foran dem...
Så de kan se smerten..
Så de kan grine af hvor ynkelig jeg kan være...
Så de kan håne mig.. Og komme videre..
Lade mig være alene med smerten!

Lige fortiden...
Gemmer jeg mig på mit værelse...
(når jeg er hjemme)
Eller i den lille sofa...
Sidder med dynen om mig.. Og krunmer mig sammen...
Ville ønske jeg kunne spørge om nogen ville være sammen med mig..
Men jeg kan ik... Ønsker ik at gøre folk bekymret.
Ved at sidde og græde hele tiden...
Men jeg kunne godt bruge en ven...
Som bare ville holde om mig...
Lade mig græde ud... (uden at håne mig)
En ven... Som bare er klæbrende...
Det er ligemeget...
Jeg ville ønske jeg havde ham ved mig...
Men nej... Jeg er for ynkelig...
Ingen skal se mig sårn!
Med Røde øjne...
Og det svier!

Jeg vil prøve at sove i nat...
Ville skrive til dem.. Hvor meget de betyder for mig.
Der er omkring 6..
2 ville svare kærligt igen...
Og de 4 andre..
Ville endten gøre grin af det.. Eller slet ik svare TT_TT
...
Burde virkelig sove nu!!!!
Godnat....