Skyldfølelse

ved slet ik hvad der sker nu..
Skyldfølesen over at have såret min eks..
Er pludselig steget i styrke..
Jeg kan ik finde ro..
Græder uden at vide det.
Græder når jeg ser hans navn..
Jeg kan ik klare at vide jeg sikkert mister venskabet.
Men helt ærligt!!
Det er over et halvt år siden..
Jeg slog op med ham..
Pga mine følelser, der forsvandt.
Jeg prøvede ihærdigt at få dem igen..
Jeg prøvede alt hvad jeg kunne..
Kunne ikke forstå de var væk..
Blev frustreret..
Snakkede med min mor..
Græd meget..
Kunne ikke sige det face to face til ham..
Ville ikke ringe og fortælle ham det...
Kunne bare ikke..
Ville ikke skrive en besked via sms..
Det ville blive for svagt..
Og jeg havde aldrig prøvet at slå op!!
Aldrig..!
Jeg endte med at skrive et langt brev om mine følelser..
Det var langt..
Jeg forklarede at jeg var ked af det..
Men.. jeg forandre mig så meget :'(
Jeg ved ik hva jeg skal gøre nu..
Nu hvor jeg vil vide om han er okay..
Men han vil da ALDRIG stole på mig..
Og fortælle sandheden!?
Smerten sidder i brystet..
Skal hive efter vejret..
Det gør ondt at tænke på..!
Jeg er bare ynkelig!!
Kan ikke komme videre..
Fordi jeg er bange for at miste..!
Kan ikke give slip på venner!!
Ved ikke hva jeg skal gøre..!
Når jeg bliver venner med nogen..
Sætter jeg mine dybe følelser ind i venskabet!
Så jeg får svært ved at give slip igen..
Hvis de ville skride...
Ville jeg ik kunne komme videre..
Bare blive såret...
Jeg har givet folk skyldfølelse nok...
Og.. alligevel bliver jeg ved at såre dem!
Og de såre pludselig mig..
Tror de synes det er ret sjovt..
De bliver hvert fald ved lige fortiden..
Endten ved at ignorere mig.
Ellers så hakker de ned på mig..
Især med min søvn..!
Min søvn jeg ikke får...
Og når jeg så bliver sur...
S...Så bliver de selv vrede..
En truer med at skade sig selv..
Hvis jeg f.eks smutter udenfor.. til jeg ik kan holde kulden ud...
Og straks begynder jeg at græde.. (typisk)
Giver op.. glemme min egen vrede..
Undskylder... græder..
Men hun er så vred..
..jeg får hende stoppet.. men det gør ondt..
Det er min skyld hun blev vred... min skyld!
Hvorfor lære jeg ik bare at sige NEJ!
Nej.. jeg går i seng nu..
Og så logge af chat, men stadig være på nettet
I stedet for at jeg bliver på chat... og siger sover senere...
Men.. så er der jo intet at lave...
Men jeg bliver i det mindste ik såret så..
Men min skyldfølelse..
Den forsvinder ik!
Den forbliver inde i mig selv..
Sammen med min vrede..
og noget af min sorg!
Folk forstår ik min skyldfølelse..
Åbenbart..
Min mor og en veninde... mener jeg skal give slip!
(det med min eks her)
Men jeg kan ik rigtig..
Selvom det vil give ham ro..
Jeg skriver jo ik til ham..
Meget lidt..
Men han svare meget glad..
Det gør mig glad..
For jeg ved han ik er vred på mig..
Han savner mig.. men er kommet videre..
Nu skal jeg så bare give slip..
Siger mange..
Hvordan.. når jeg ik kan lade være med at kigge efter ham..
Hvis jeg ved han er i nærheden..
Vil kunne stå face to face og bare sige 'Hej'
Og smile..
Men.. lige nu.. er jeg ligeglad..
Nu har jeg skyldfølelse..
Min veninde fik mig til at flippe ud..
Græde... hulke... jeg kunne ik få vejret..
Jeg blev vred.. og hun skrev..
At hun havde smadret sin hånd i væggen..
Og jeg fik skyldfølelse..
Alt min vrede forsvandt..
Jeg blev ked af det..
Undskyldte.. hulkede.
Hun sidder nu ved en sø.. kigger ud over den..
Jeg frygter sårn.. Frygter hva hun vil gøre..
Jeg kan ik gøre noget..
Kan ikk engang kontankte nogen af hendes venner!
Har ik deres numre..
De kan jo heller ik gøre noget..
Ved ik hvor hun er nu!
Hun skriver... skriver jeg ik skal tænke..
Jeg ved ik hva jeg skal gøre!
Skyldfølelsen...
Argh!!
Godnat